SPEAKER_00 0:12

Velkommen til endnu en omgang med. Det er retskærdes haver. Så blotte nogle af jer for første gang i det her forløb. Ik er måske men bare lige på det her forløb er nogen der her for første gang. Et par styrker på hver side. Velkommen til jer. Særligt velkommen til jer. Vi har forsøgt at til retlæg det sådan at man egentlig bare kan jojne, og så giver det mening fra første gang. Fordi det er nog, selvom det er sammenhængende emner, men for hver gang er det et separat emne. Så vi håber johla, at alle kan få en masse gavn af de ord, vi snakker og vi nævner, som er Allahs ord, og som er profeten Salahs ord, og vi forsøger at lave en fælles reflektion af ens are husk at bide Alla om, at viser til det rigtige. Viser os mig til det gode. Vi prøver at gøre det rigtigt efter hvad vi har lært. Og samtidig med at vi prøver, så skal vi også huske at bede Alla om, at det så er det rigtigt. Og hvis ikke det rigtigt, at han så viser os det sted hen, som er rigtigt for os, så vi kan gavne af det, vi hører, og det vi lærer. Hvordan går det med jer. Hvis jeg har sagt, at jeg er ved at komme i omdrejningen, har jeg sagt til alle, der har spurgt mig de sidste par uger, men nu kan vi ikke rigtig sige det mere. Det er ved at være tid til at være kommet op i omdrejningen, fordi nu går vi ind i de sidste 10 dage, de sidste 10 nætter. Det gør vi fra enten mandag aften eller tirs aften, afhængigt hvornår man starter fast. Og den sådan, at vi på det tidspunkt er kommet i omdrejninger. Så vi kan i agte målet. Hvad er vores mål med ramadøren. Der kurer, fordi det siger Alla i versen, at han har sagt, at vi skal fase, så vi kan opnå där. Og hvis vi kigger på alle de haretninger fra profeten sallai omkring robaderen og fasten, så er det at opnå tilgivelse. Så der er en klar rød tråd i profetens beretninger om, at tilgivelse er det øbste mål, vi skal sige det efter i løbet af romadøren. Lad os komme ud af ramadøren med et cane siget, så vi kan starte på en frisk efter. Og det er en rigtig god følelse og kunne starte på en frisk. Bare et bad med noget vand afvækning af vores fysiske krop, giver os en god følelse, når vi har trangt til et bad. Hvad med et spirituelt bad. Hvad med når vi ved, at Alla har tilgivet vores sønder. Og Allah har lovet at tilgive vores sønder, hvis vi fast ramadon, eller hvis vi bør i ramadon, eller hvis vi er. Der er en hardif, der handler om, hvor profeten siger, at den, der oplever ramadon og ikke bliver tilgivet, han vil være et fjolds. På den måde forstå, at man kan ikke ongå at blive tilgivet i ramadon, fordi man er så tæt. Fordi man gør så meget for at komme tæt på alle. Så indolla, at vi er blandt dem, som kommer ud af ramadre med et clean sheet, så vi kan starte på en frisk og sætte et ny kurs eller et bedre kurs for vores liv. Og selvom det her, det skal handle om det står det hin, så havde jeg besluttet mig for at tale lidt omkring den krig, der foregår, pågår. I mellemsten med risiko for, at vi ikke når det hele. Hvor nu har I været færd de sidste par søndag omkring 16.30. Okay. Så jeg prøver, jeg tager chancen. Fordi det, der foregår i mellemøsten lige nu af krig. Det er noget, som fylder hos nogen. Det fylder i hvert fald, hvis man tager sin telefon og går online. Og jeg tror, nogle af os er forvirret, kan blive forvirret. Over hvad der sker, og hvad betyder det, og hvorfor gør de det, og hvorfor gør det det. Og jeg har ikke nogen svar andet end nogle generelle rammer. Og jeg tror, min opfattelse og min forståelse af islam, det er, at islam, han giver os generelle rammer for livet. Ikke alt for mange detaljer. Vi drukner i detaljer, hvis vi skal forsøge at forstå detaljerne i hele verdens situation. Men de brede rammer, dem har Alla haret os, og profeten S. har givet os. Og det dem, jeg vil prøve at ville på i min hurtige ikke analyse, men kommentar på, hvad der sker i mellemstanden lige nu. Nogle søger noget en simpel forklaring. Så de bliver slugt af en eller anden bud, der går online og siger et eller andet. Og så er der nogle ting, han nævner, som tilfældigvis passer med, hvad der sker. Og så tror jeg, at det har jeg klæden. Og så er der 26 millioner views på den video. Og så videre. Så der florer rigtig mange konspirationsteorier og teorier generelt omkring, hvad der sker og hvad der skal ske, og så videre. Og der burde vi måske. Der burde vi hæve osover det, som ikke giver mening. Og holde os til det, som er faktuelt. Og det, som ikke er faktuelt, det, som ikke er fakta, det skal vi ikke gisne for meget om, fordi så bliver det bare getværk. Det er ikke altid godt for os. Men hvad er så faktuelt? Hvad er fakta i den her sag? Og det kan være, at det kommer lidt som overraskelse eller træet nogen over tilerne, men jeg prøver at nævne det alligevel, fordi det det, jeg mener, skal nævnes. Fakta nummer et, det er, at den ene part i den her krig, Iran, har ført religiøst krig i en del tid i området. Hvem har syrisk baggrund, eller det behøver ikke at sige. Men folk, der har syrisk baggrund, eller som har fulgt med i, hvad der er sket i syrien de seneste 15 år indtil for nyligt, har været viden til, at Iran har været den største støtte til regimet i Syrien i det drab er i hvert fald flere hundert. Muslimer i Syrien af befolkningen. Så det er et faktum, at Iran har ført et religiøs krig, og det har været religiøs, fordi alle slogans har været religiøse i den krig, der har foreget i Syrien. Og ikke kun i Syrien, men det har svært sig før det i Irak og i Liban og i Jemen, og måske andre steder. Så det er et faktum, som vi skal have med i vores overvejer, når vi prøver at forstå situationen. Det har med ikke sagt, at det er okay, det, der sker med Iran nu. Men den stakkel, som har mistet sin familie i Syrien for 10 år siden, og som troede dengang, at Iran var uovervenig, og at hvem hvem skulle hente min ret som almindelig civil person hos den ledelse i Iran, der har stået for støtten til regimet i Syrien, har i dag fået svar på, hvem der kan det. I sidste ende så ville enhver tyrani blive straffet, når det er så slemt og kraldt, som det har været. Et andet faktum er, at den amerikanske krigsminister, det hedder han, det hedder krigsminister, ikke forsvarsminister. For han valgte faktisk, at ændre navnet for ministeriet fra Farsvarsministeret, som det hedder de fleste landet, fordi man gerne vil virke lidt passive og ikke for aggressivt skifte navnet til krigsminister. Og den amerikanske krigsminister, som er relativt ny, han kom med Trump for et lille år siden. Han har skrevet en bog, der handler om de amerikanske korstog. Og han snakker om de nuværende korstog, ikke de korstog, der foregik for næsten tusind år siden omkring Palæstina og området der, hvor vestlige magter forsøgte at robre Palestina Jerusalem, og holde fast i det. Det lykkedes ikke i sidste ende. Men den nuværende amerikanske krigsminister har skrevet en bog, der hedder de amerikanske kordog oversat til dansk. I den bog snakker han om, at han snakker også om, at venstre fløjen er en stor fjende, men han snakker også om, at islam og muslimer er en af USAs største fjener, og bør bekæmpes ligesom man kæmpede eller bekæmpet islam og muslimer dengang man førte kors to i mellemsten for tusind år siden. Selv samme minister sagde for nogle år siden, at han tror på, at ligesom at staten Israel er blevet oprettet, og det var et mirakle i hans øjne, så vil miraket af Salomons tempel vil blive etableret. Salomens Tempel er et tempel, som nogle jøder og nogle kræfte tro på stod det samme sted, hvor den muslimske måske i dag står i Jerusalem. Og der er mange, der har en ambition, mange krægen og jøder har en ambitioner om, at man vil kunne genetablere det tempel. Og hvis man skulle gøre det, så skulle det være ved at rive det eksisterende. Den eksisterende måske helden måske ned i Jerusalem og bygget det her tempel. Så det er en krigsminister, som har et klart syn på, hvad det her er. Det er en religiøs krig for ham, når man skal tolke nogle af hans udtalelser. Den amerikanske ambassadør i Israel. Så det er en amerikansk statsborg, der har valgt af den amerikanske regering til at repræsentere USA i Israel. Han sagde for få dage siden, at han tror der på idéen om det store Israel. Det store Israel, det er et området, der slækker sig fra Egypten hen over Palä, Libon, Syrien og nå i jordan, og faktisk også noget af Saud i Arabien. Det er det store Israel, the greater Israel, og det tror den her ambassadør, som egentlig til for diplomati, han tror på, at det kan da godt blive virket inden for en overskuelig fremtid. Så når man dømmer lid på nogle af de her udtalelser, og det er kun få udtalelser. Når man dømer på de her udtalel, så bliver det tydeligt, at der er noget religion. Fordi the greater Israel det er nævnt joven. Det er ikke noget som en nuværende person har fundet på. De snakker om noget, der står i de jyske skrifter, som mange kristne også har deres loyalitet til. Så min appell er her egentlig, at vi skal våne op, hvis ikke vi har været opmærksom på, fordi vi er vokset op i Danmark med, at verden i sidste ende er ret færdig, og behandler folk retfærdigt uanset religion feks. Eller rasse. Og jeg tror, vores aller, det er det, vi også har oplevet i stor udstrækning f.eks. i vores liv i Danmark. Der har været retfærdighed i stor udstrækning. Uanset hvilken religion eller rasse man har. Men verden er ikke sådan rundt omkring os, og det er også som om, at den er vildt forandre sig. Amerikanerne tror også, at de var på vej mod den samme slags retfærdighed, vi har i Danmark. Men så kom en ny præsident, en ny administration til at styre landet. Og nu er det nogle helt andre boller på suben i USA. Og det kan ske andre steder. Og der er mange, der kalder til det. I Danmark er der også politiker, der stiller op til folketinget i dag. Der kalder til noget af det samme. Så jeg synes, at vi skal være takt nemlige for vores situation, men vi skal ikke være naive. Vi skal forstå, at verden er i forandring. Vi skal forstå, at folk har andre syn endfærdighedskab med syn. Og ikke bare gå at sove eller bruge vores nuværende velværd og velfærd som sove. Og lige pludselig så bliver vi overrasket af, at verden er forandret omkring os, u at vi kan reager på den. Det var lidt omkring fakta for den krig, der var lidt omkring Iran, lidt omkring Israel og USAs motivation til at førte krig. Så er vi heldigvis muslimer. Og vi tror på, at der er en større mening med alt. Vi tror på, at der er en over magtfuld entity, som er gud. Han har skabt alt, og han ved alt, hvad der er sket, og hvad der sker og hvad der vil ske. Alla har sendt en profet eller sendt profeter en af dem det er Muhammed. Og Mohammed har fortalt os nogle ting. Og den fortæller han ikke af egne viden, han fortæller dem af åbenbaring. Han er profet, fordi Gud har åbenbar til ham. Det tror vi på, Alla taler til profeter eller åbenbar til profeter. Så det ting, som profeterne ikke har for sig selv, de har dem fra Gud. Nogle af de ting Allah og profeterne har fort, det er, at indet sker uden om Alla. Så Alla ser og hører lige nu alt, hvad der foregår. Han ved, hvad der sker i hemige operationrum. Han ved, hvad folk tænker, hvad folk overvejer, og hvad folk har planer, og hvad folk kunne tænke sig. Og Allah han er det mest visdomsfulde, og ikke skabt det her liv og det her univers og de her forskellige kræfter, der trækker i hver sin retning, han ikke skabt dem til fætteligt af tilfældigheder. Der er en visdom dag. Og det er sådan åben, den overordne visdom dag, at vi er så forskellige, det er, at hvis ikke der er nogen, der kan sige retfærdigheden imod, så viletfærdigheden overtage alt. Så det er sådan en basal ting. Der er en šakal, og hvis ikke der er nogen, der står op imod den škale og forsøger at stoppe ham, så vil den šakal overtage hele byen. Så det er en opgave, som vi skal have for øje. Hvad er vores rolle i at skabe en forandring. Stoppe den her sakal i at herv i verden, i byen, i landsbyen for den sags skyld. Og jeg har også sat nogle regler for livet på jorden, det er ikke guden regler. En af reglerne, som vi om vi vil dem eller ej, de kommer til at ske. Lesom tængtekraften sker. Om vi vil det eller ej, så er der en regel, der hedder, at når tyrani, når uretfærdighed bliver grald og voldsomt og over længere tid, så vil tyranen se slutningen af sit tyrani. Og der er ingen tyraner i historien, som ikke har set slutningen på sit tyrani. Og vi ser hele tiden. Jeg synes det er en gave, at vi fik lov til at opleve, selvom det har været retshedsfuldt at opleve krigen i Syrien, som har foreget over 10, 12 år og egentlig over 40 år. Men aller mest her på det seneste de sidste 12 år. Og hvordan på et tidspunkt tænkte, folk bliver udsilltet, og ham der stadten er sat umuligt at nogen kan fjerne ham, eller vælge han system. Han har. Rusland baser, han har, Iran baser, han har og har og har. Og folk giver nogle stakler. Og syriske flygninger er over alle verden på grund af den krig. Men efter 12 år lykkes det og vælte ham. Og nu er han gemt som en mus et sted, hvor han ikke tør vise sig, selvom han på et tidspunkt følte, at han var herren over millioner af menneskel og kunne tryk på en knap og dræbe tusendvis på en uge. Og vi ser dem hele tiden. De her eksempler på tyranernes fald. Og de tyraner, der er nu, de vil falde uanset. Sørg som bare hvornår. Så det er en regel, vi skal have i også, så det giver også ro. Og det er ikke en falsk gro, fordi historien viser os, at det derfor jeg siger, det er en gave at have set act falde. Og nu siger jeg noget der kontrovers, det er en gave at se, at irans ledelse er fetet. Fordi det er de selv samme leder, der har tusindvis af menneskel i deres samvithed på samvidheden, blandt andet i Syrien. Og det vil ske fra øvrig andre tyrkaner. Også i andre arabiske lande. Som har menneskeliv på samvigtigheden. Og den vil jeg starte med, så folk ikke tror, jeg snakker om Vesten og alle andre. Nej, det gælder også tyranerne, som er i de arabiske landet fra den sags sygdom. Vi ved også, at når det bliver rigtig slemt, så vinder det og bliver godt. Jusfor, han siger, at sandet efter hårde tider, kommer der lettere tid. Så det er en regel, vi skal troten. Livet gang begiser det. Al gang vi har været syge og tænkt, at jeg kommer aldrig op fra den igen, så er vi blevet raske med mindre selvfølgelig, at vi er gået borgt, eller personen er gået bort. Men det er også en lædelse for personen, så den stoppet. Men alle os, der bliver syge og kommer op igen efter sværre tider kommer der bedre tid. Og sidst men ikke mindst, det er et emne, som nogen synes er rigtig spændende og YouTube om. Det er, hvad der står i de muslimske, jødske og kristne skrifter omkring dommedagen og dagene før dommedagen, hvor i alle tre religioner. Der er tekster, der klart snakker om, at der vil være krige mellem muslimer, kræne, krægen og jøder, jødere muslimer. Store krig, der lider op til, at livet på jorden slutter nærmest. Så nogle gændan om, at det det, der sker nu, er det ikke det, og det har vi ingen agelser om. Og det er spidt tid og forsøger at gisk om det. Fokus på dit liv at forstå din rolle. Og lade være med at prøve at redde hele verden på en gang, eller forstå hele verdensstituationen på en gang. Så hvad gør vi? Vi rejser ikke noget og skæmper med, fordi man ved engang, hvem man skal kæmpe med eller imod. Eller lukke os ind i en grote. Det gør vi heller ikke. Det kunne godt have en tendens til. Jeg tror, vi skal være tankt nemlige for, at det liv vi har, at vi lige nu ikke står i en situation, hvor det handler om liv og død for os. Og at vi skal gøre så vores, når vi har de muligheder, vi har. Helt konkret. Der er plads til slæme og muslimer i Danmark. Danmark har været venligt sindet over for fremmede religioner, fremmed folkefærd i rigtig mange år. Jeg ved godt, der er en forandring i tonen mange steder. Men min oplevelse på gaden er stadig næsten den samme med menige danske trosfølger, men borgere. Og hvad er vores opgave? Det er ikke at bare at gå under røren. Vi tror på noget, vi har nogle værdier. Vi holder os inden for långt rammer, og vi forsøger at dele budskabet. Det budskab, vi mener, gav mening for os. Og det bliver vi ved med, så længe vi kan. Der er mange lande, hvor man ikke kan dele budskabet længere. Og det ikke er tilladt at sige sin mening åbent. Så længe det er tilladt, så vil vi da arbejde for at gøre det. Og vi vil kæmpe for at blive ved med at have lov og mulighed for at sige vores mening. Der hjem. Så vi spreder ordet så godt vi kan. Og vi prøver at være gode for vores samfund. Og resten, det gælder vi ikke om. Der er nogen, der begynder at pakke på for den og siger, nu overtager raisterne i Danmark og vi flytter til et andet sted og alt det der. Det synes jeg er lidt ved siden af, måske ikke meget. Got det var lidt meget omkring noget andet end det her du står det hin. Men jeg håber, at det alligevel giver stof til efter tanke. Lad os nu sprænge ind i emlet for i dag. Og bruge 2025 minutter på emnet så lå. Og emnet er at forsterne mellem folk. Vi er kommet til den del af bogen, som har fokus på vores forhold til det omgivende samfund. Det er det om vores forhold til Alla, vores skaber først og fremmest, og derefter skifter emnen til at handler om, hvordan vi er som samfundet de sidste par gange har handlet om. Hvor vigtigt for hos Alla i islam. Det er at hjælpe andre, ikke at afstøre folks fejl, hvis ikke det er til far for nogen, ikke at afstøre dem. Og der er mange andre emner in for den her overskrift, i dag skal vi snakke om et af dem, som er forsåning. For såen er medicin til samfund og til relationer. Så det snakker vi om i dagens ogla. Og bare lige for at varme lidt op. Hvis I bider med nærmeste mand, kvinde, en eller to, hvordan det nu passer. At tænke lidt, og så snakke om, om jeg har oplevet en forsoningssituation, måske end for nyligt. Og om det har været nogle tanker hos jer. Har jeg oplevet en forsåningssituation. Måske behøver ikke være jer selv, der har været i en eller anden konflikt, men at I har hørt om eller set en forsøningssituation. For så er, når man gør uvær med uvender med at blive god vinder igen. Det kan være ikke, det kan være familie, det kan være andre. Vas god i forlig til at både og tænke og snakke lidt. Og så kan vi for den sjør! Og nog du har lyst til at dære. Så må det svære. Men ikke rækker handet op selv, at har en god idé. Så næsten straffer for at pej på din kammerat. Har I en god en eller? Vi hører.

SPEAKER_02 25:58

Det skænder så langt.

SPEAKER_00 26:02

Men også ikke. Folk skænder over andet, så man overgår ikke for solen. Og det kan jeg godt forstå også. Og det er det, vi skal prøve at motivere hinanden til at blive ved. Men jo nogle gange kan det godt være. Jeg har det lidt med børnene, når de skænder sig over latterne ting, at der sker måske sparien til nogle andre større konflikter. Der hjem. Flere tanker og reflektioner. Nogen, der har en oplevelse. Hvad tænker folk?

unknown 26:33

Men det er mere.

SPEAKER_00 26:36

Ja, at når man prøver at hjælpe nogen med at sådan at blive venner igen, men at de ikke vil det, så de afviser. Jes. Fordi det er ikke en nem opgave at forstone folk dermed. Selvom det er en nobel opgave, så er det ikke nødvendigvis en nemt ting.

SPEAKER_02 26:52

Der er også nogle gange på man prøver på ting, og så vil de tvinge til at tand side.

SPEAKER_00 26:57

Ja. Og nogle gange prøver man, og så bliver man måske sat i et hjørne, hvor man skal vælge side mellem de to parter. Og det er en af de største udfordringer ved at være maler eller den der forer. Det er at være ret færdig i sin maling. Der hjem. Sidste der vilde ind.

SPEAKER_02 27:24

Det er sværet at tilgive der har det.

SPEAKER_00 27:28

Det er svært at tilgive. Og Alla han motiverer os, og profeten Muhammad sallallahu. Motivererer i flere tekster til at tilgive, fordi det er ikke nemt. Når det er mig, der er blevet forløpet og bare tilgivet. Men vi får at vide, det kan være, at du er blevet forlimpet, og du tilgiver, men din ret er ikke mistet hos Alla. Den bliver fordlet hos Allah. Så det er Allah, der motiverer os til alligevel at accepterer en situation, hvor vi måske ikke får alt vores ret tilbage, men hvor vi tilgiver tak for jeg skal. Jeg var god. Så for så bliver angrebet. Som en, der måske tager parti. Så jeg sidder og tænker på dem, som arbejder med det her til dagligt på fuld tid, hvor hårdt det er, hvor krævne det er, men jeg tror også, det giver tilbage at hjælpe folk. Det giver tilbage ved kaske et, så man siger. Tak for jeres input. Det første vers, som, som samler i den her bog nævner, og lige nær, at han nævner, det er ingen sjet, lærer forum illamer, så der er gør som der er intet godt, i meget af deres visken, eller han snakker om hyggerne faktisk i det her vers. Hvis der er nogen, der opfordrer til en almis, altså det sætte, eller noget godt, eller at skabe forsåning mellem mennesker. Så Alla han fremhæver, at selvom der værd talking. Så der være noget godt i det, så skulle det være, at det er nogen, der forsøger at skabe forsåing blandt andet. Og han siger også, at vores sølv har vi og forsåing eller kompromis i det her vers specifikt, der er det kompromis af godt. Og det her vers er nævnt i sammenhæng med ægteskab og konflikter mellem ægte par og nævner i det her vers, at det er bedre at gå på kombi med noget som var min ret bedre end alternativet, hvis alternativet er, at vi skal skældes for eksempel. Og han opforder til, at man går trin ned i sine krav, selvom det følger så som et lille nederlag, fordi Allah han ved, at alternativet ofte er dårligere, at vi så skal skilles og være ked af det resten af vores liv. Self det afhængigt af situationen. Allah han siger også, at det er venet. Så være opmærksomme på Allah, og for så er med hinanden. Og lader ikke materielle ting skal være spidtelse i mellem jer. Det eksempel er specifikt efter en krissituation, og muslimerne skulle fordele krigsbytet imellem sig, og så skendes de om det. De var taget ud i krig og resikeret deres liv i forsvar af deres land og hjem. Og alligevel så endet det mere at skædes over krigsbyttet, og Allah han nedstænder det var i profetens tid, så Allah han åbenbar til profeten det her vers, og profeten læser det højt, og muslimerne sænker tonen og finder ud af det i sidste ende. Der opfordrer også i det komme versen for sandlig i troner af søskende så forson mellem jer to brødre eller søstre. Så alle de her vers opfordrer til sur og slag, som er forsoning. Og vi kan vi kan udlede nogle ting af versene blandt andet, at muslimer skender os. Og det er ikke har skælds. Så det her været er bare i profetens tid, det vil sige, det var så har det var de bedste folk omkring profeten og de skændes om alt med dem jør. Så problemet er ikke, at man bliver uenig om ting. Problemet er, hvis ikke man kan forset uenig. Så er der nogle beretninger fra profeten Muhammad nævnt i under kapitning på Arabisk one abirat, Rasulullahi sallallahu alayhi wa sallam, alayhi sadaka, min tatlua fi shems, ta'di lobain at nani Sadaka, Watuainur Rajulafi the Batihi Fata Hamiluhu Aleha, Sadaka, outarfa aullahu aleha mata ahu Sadaka, Walkalimatut taibattu Sadakah, Wabikulat in temshiha ila salati sadaka, what u mir tul ada anita rehi sadaka. Jeg har kun lige nemt eller oversat den første del her på sliden. Hvert led i menneskets krop, det er profeten sallallahuam der siger det her. Han siger hvert led i menneskets krop kræver en almise. Det som om vi skal være tak nemige for alle vores led. Det er det som den her beretning siger. Så hver dag skal vi være tak nemige for alle vores led. Krops led eller knovler. Hvordan kan vi være tak nemige? Og så står vi skal give en almis for hver vores led, det vil sige, og jeg tror der er den anden beretning, hvor profeten nævner, at vi har 360 led. Og jeg slår det også op for at tænke, hvordan profeten viste. Men det er rigtigt, at vi har 360 knokler, og hvis vi skal kigge på led, så er det afhængig af, hvordan man tæller kránjet knokler og led, så har vi 200, eller har vi 360. Men det er mange. Og hvordan vil profeten have, at vi skal give så mange almiser hver dag, så forklarer han at skabe retfærdighed at få solen mellem to personer, det er en almisse. Og han forklarer også, hvis jeg oversætter resten af beretningen. At hjælpe en person op på sit riddyr, det er også en almisse. Eller række ham sine ting. Når han er kommet op på sit riddyr, det er en almisse. En god gerning. At sig et tale godt, tale pænt. Sig et godt ord til folk, du ser godt ud i dag. Eller godt klaret. At sige al gallimat du driver, det er også en almisse. Så det dækker os. Vi er oppe på nogle stykker nu. Og det er bare nogle eksempler, som profeten sallallahu nævner. Og hvert skridt, du tager til måske, det er også en almisse. At fjerne noget skidt eller snavs eller skadet fra vejen fra foretåret, det er også en almisse, siger profeten. Som eksempler. Og et af dem, det er netop at skabe retfærdighed med den folk, at forsone med dem folk. Så det siger lidt omkring, at det har en særlig status det at forsone folk. Vi skal ikke bare passe os selv. Selvom at vores samfund måske er indrettet på en måde, der får også det bare at passe os selv. Den anden beretning i det her kapitel. Så jeg tror, man er måle, for jeg er brug her. Det tæller ikke som en løgn, hvis man nævner gode ting, som ikke nødvendigvis er sande, hvis det kan fører til forsuring mellem to personer. Jeg ved ikke, om jeg har prøvet det kender to personer. I forsøger at være maler i mellem dem, for solen dem. Det kan være jeres mor og far, der har skældes eller jerskær eller nogen. To jeres venner. Og så siger jeg, at han roster faktisk i går, selvom at jeg har været uvær i noget tid så rostanter, selvom man ikke har ruset med noget som helst. Men fordi du tror, at det kan hjælpe med at skabe forsoning. Så det er et af de få tilfælde, hvor vi får at vide, at det er okay ikke at tale helt sand som muslim. For det er ellers meget syntigt at lyve. Men selvom det er meget syntigt at lyve, så har det så høj status at forsene, at det er okay. At lyve. Vi kalder ikke en hvide løgn, fordi vi tror ikke på hvide løgn, men det er okay ikke at tale sand, hvis det kan hjælpe to parter med at forsunet. Og de lærte har diskuteret, hvor grald må den her løgn, hvide løgn er. Og der er forskellige holdning så fordi. Nogle siger, at det må ikke være sådan noget, som, at jeg hører ham sig sådan og sådan om der. Det er sådan lidt for åbenlysen løgn. Men du kan sige. Han græd faktisk, at han er ked af det, og han græd, så har du ikke sagt, at du har set ham grad, men han har sikkert græ en eller anden dag over et eller andet, så har du ikke lovet helt. Så der græder for, hvad man vil anse som er akceptabel at lave af hvide løgne i forsøg på at få sone. Men på engene her, at selvom det er meget syndigt og livet, så er det så vigtigt at få så, at det er ok at komme til grænsen for, hvad der er løgn for at få solende med folk. Fordi skaden i stridig er enormt. Jeg ved ikke, om nog af jer har nogen af de her situationer, men søner og døtre, der ikke snakker med deres far og søn, der ikke snakker om hinanden, har ikke snakket med hinanden i måneds eller overvis på grund af en stridighed. Og ingen har forsunet i mellem dem. Eller morter. Hvis man går på DRTV, så er der, det vremler med dokumentar og programmer omkring folk, der ikke har snakket med hinanden i 100 år, og skal forsøge at forsenes osviden. Men det findes også i vores hverdag. Vi har alle sammen nogen omkring os, som har en af de her udfordringer. Vvidenskaber kommer næste niveau. Eller søskende også søskende ikke har snakke med hinanden i overvis eller i mundsvis, fordi de skændtes om arvlen, da deres mor gik bort, eller deres far gik bort. Eller nogle andre ting, de ikke kan blive enige om. Og ikke det fælder, måske det allermest præskerende problem. At ikke fælder eller gå fra hinanden, fordi de bliver uenige og ikke forsones. Og i sidste ende så økger hele samfund på grund af uløste stridigheder. Og det er så på landsplan, hvor landet opdeles i to dele, fordi der er en del af landet, som gerne vil gå selvstændigt, fordi de mener, at den større del har undertrygt dem i flere år. Og så senest. Så har vi jo sørligt måtte se, hvordan Somaliland har erklæret selvstændighed, som er en del af Somalia, fordi de har følgt en uretfærdighed, og den konflikt ikke har løst sig, så nu er et land opdelt i to, og skaber på hver siden side af grænsen nu spittet. Tæde for hvem? I princippet til glæde for folk, der ikke kan lide Somalia, fordi de tænker, at nu spittes det. Det er godt for os. The vide and rule tænker rigtig mange. En interessant nude. Det er, at den her beretning. Den er overlevet til os af umgikus, som er datter er op der. Så unbekusumet er en af profetens ledsager. Hun er en af de kvinder, som er velkendt, og har været en af de trofærste troende omkring profeten. Hendes far, han var den værste af de værste over profeten så har jeg salam. Han har forsøgt at dræbe profeten. Hvis I kender historien om, eller har set filmen The message eller et eller andet, hvor der kommer ind og sider indvold fra en kamel på profeten, mens han bad. Det var akrobat, det var uben kunst far. Selme mand, han forsøgte at kvæl profeten med et tørklet eller noget tøj. Og andre tilfælde af skade, som akruber i moret har lavet på profeten, men han størter så ud af det slæste menneske kommer de bedste mennesker. Og det skal vi også tage med fra de her beretninger. De er sådan generelle en af dem det er. Man ved aldrig, hvad der kommer ud af folk. Men skal aldrig døme folk på forhånd. Kod. I en anden beretning, som ligner den her, der nævner bereteren også helt specifikt, at det er tilladt at live i krigssituationer. Så det er okay at lyve omkring hvad koden er til det hemmige våbenlager. Hvis der kommer en fjende og spørger. Så skal man ikke sige, at jeg må ikke løve. Jeg er muslim. Så giver man koden. Nej, der er det okay at lyve. I forsåningstilfælde, og imellem ægtefælder. Så jeg synes, det er mis sjørte. Så siger man, den er sådan i flot. Selvom det måske ikke er ens holdning, så det er okay at lyve i de tilfælde, fordi igen, lidt ligesom forsåen, det går ikke skade, og det undgår skade. Den tredje beretning. Profeten hørte to menneskens over en gæld, hvor loden beder om udskydelse, han har ikke penge til at betale tilbage endnu, så han beger om udskyddelse hos långt given. Og långt given siger, så jeg har fået nok, jeg udskyder ikke mere. Så jeg volah. Han sværger, at han ikke vil acceptere. Så profeten hørte dem, og fordi han hørte en, svær at han ikke vil. Så det var ekstant for profeten at gå hen til og sige, hvor er ham, der sværger, at han ikke vil gøre godt. Fordi det er en god ting at udskyde til lån teren. Hvis man kan. Hvis du rig, og du har lånet penge til en, der har færre penge end dig selv. Og personen ikke er i stand til at betale tilbage og bør om udskyddelse. Jeg har brug for pengen. Og selv hvis du har brug for pengene, og udskyder for ham eller hende, så er det en stor ting, det er en stor god gerning at gøre. Så at sige varlahig jeg ikke gør den her god gerning, det trikker profeten, og derfor gik han ud til dem. Og den her långover, når han bliver påmendet der af profeten, så skynder han så og siger det var mig, og det siger han i fortrydelse. Og så siger han, at han kan få lige, hvad han ønsker så. Udskydelse eller afskrivning af gælden, eller hvad han vil, jeg er klar. Fi det her er noget, der er højt været hos Allah. Det vil sige, at jeg skal nok få min belønning. Nu og i det næste liv, så jeg rog. Jeg føler ikke et tab, hvis jeg afskiver en gæld eller udskyder tilbage. Og det er noget, vi kunne lære af det her med at hurtigt tager os. For de så har overbevist om kuren det er Allas ord. Og at profeten Sallallahu, han fandt det, og at hans ord er guds vejledning til os. Hvad holder os tilbage fra at tage imod og handle på alt hvad vi kan handle på. Så interessant er det, hvordan nogen reagerer, promte på et godt råd, og andre skal lige tænke sig om, eller det siger, at jeg tror ikke, jeg ikke helt overbevist. Så der er noget der at finde i, hvordan den her så har vi han hurtigt reageret og så, ok, hvis det kommer fra Alla, så er jeg klar til at bare tage imod. En anden beretning, som vi ikke har med her i dag, der næner profeten Sallallahuamet, at skal jeg fortælle jer, hvad der er en højere rang end den, der bærer mange ekstra bønder og faser og mange ekstra dage, og giver mange ekstra almiser. Og folk omkring profeten bliver overrasket. Er der noget, der giver højere rang end det. Han sagde at forsone mellem folk. Og der vil jeg gerne. Er det åbentlyst tror jeg, hvorfor at få solen mellem folk er af højere gang end det at bækstera eller faste ekstra, eller give ekstra i altse. Nogen, der har et bud. Jeg har såkert et bud, men jeg lidt generende, så jeg siger det. Fordi der er flere, der får gavn. Når du for så, at når du bør med dig selv alene, ja du får gavn. Men når du går ud og hjælper folk, så er der flere, der får gavn. Og islam er til for, at så mange som muligt skal få gavn, ikke så få som muligt. Der er noget, der handler om personlig tilbedelse, ja. Men vi skal ikke være i vores måske i hjørne og så bare begeelen. Det er ikke det, vi har skabt til. Vi skal leve et liv derude. Og så skal vi have en person selvstændig tilbydelse, så vi kan arbejde på os selv. Men vi skal bruge det til at være gode for vores samfund derude. Kod. De sidste få minutter. Let rammer for konflikter, fordi det er noget, der følger hos nogle af os. Eller egentlig så følger det hos os alle sammen. Og som sagt, så er konflikter ikke har om. Det er ikke forbudt at have konflikter. Men hvordan håndter vi de her konflikter? Og en ting, vi kan tage med os, det er. Husk altid at i sidste ende, alle følger med i den her konflikt. Hvis du ikke blæst den op til mere, end den bør blæs op til. Husk at han ser at hører. Det kan gøre os floven får os til at fremse os selv, stop selv, når vi husker, at Allah han ser at hører med. Men hvad der også kan udlæs fra de her tekster, det er jo, at en tredje part, en maler, en personer er et godt middel. Og jeg har flere gange i geranen opforder til, at man henter en maler i forskellige situationer. Hæt en tredje part til at dømme blandt her. En der forstår, en der er retfærdig, og accepterer så den dom, der skulle komme fra den maler. Ellers så har det ingen værdi. Og vores tunger, det vi siger i sådan nogle konflikter, det er ofte noget, der virkelig brænder nærderne på, og som bræn, og som gør at det er sværre at komme tilbage. Så styre din tung i en konfliktsituation, så er der gode chancer for at komme ud af konflikten nemmer lidt og end hvis ikke. Og så en opfordring til at være balanceret, når vi bliver udvender. Ik det der med, så man bliver udvendet. Let ligesom nogle børn. Min børn er perfekt selvfølgelig. Men nogle børn. Jeg skal aldrig nogen snakke med hende igen. Og hun er den værste, og hun hærer mig. Og alle dem, der snakker med hende, er heller ikke mine venner. Og selv. Så er blevet udvender. Så holde lidt afstand. Let der være lidt kold luftigt mellem i noget tid, ind til at man falder til ro. Lad være med godt, og slet alle nummerne, og brænder alle brevne. Så balance. Men også i venskaber, for den sags skylden. Nogle gange så går vi all in i nogle venskaber, inden at de er blevet sådan helt etableret. Og så forbyder vi vores vand. Og så den dag, at vi ser noget, vi ikke kan lide for den person, så falder hele vores verden fra hinanden og rammer sammen. Så har en balance i vandskaber og i uvidenskaber. Og sidst, men ikke mindst. Tag kun hvad du har ret til, hvis der er en forsåningssituation. Du hævder, at du har ret til 10, og han hævder, at du kun har ret til fem. Profille sådan, han siger, at en af, jeg kan komme til mig med som er veltagende og god til at tale din sag, og kan få mig til at døme mere, end hvad der er ret til den anden til den ene part. Så hvis jeg dømmer til dig mere, end hvad du har ret til, fordi du har været god til at tale din sag, og jeg ikke kan gennemskue om du lyver eller ej. Så lad være med tager det ekstra, som ikke er dit, for det ekstra det er et stykke ild, siger profet Sream, som en reference til, at det er noget, der kommer til ødelægter. Hvis ikke det er en reference til helvede, som også er ild. Og at man vil blive straffet for at tage noget, som ikke er sit. Det første jeg kommer i tanke om jeg så. Jeg kommer til det. Så går grænsen og man forsør for sø, og man kommer til en død ende, og man får videt bland jeg uden om. Jeg kender godt dilemma, men jeg har ikke et svaret til det forligt. Fordi det er ikke et felt, jeg selv er gode til. Lige nu er jeg her i dag, fordi vi kan læse de her vers og beretninger, og vi kan formidle indholdet af dem. Og så må vi arbejde på det, vi hører og læser. Hvis det havde været noget, jeg havde erfaring med, eller sådan lidt dybere viden om, så vil jeg have delt. Ja, desværre der kan jeg ikke hjælpe. Men jeg slår jo op. Det kommer vi til det. Så det kan være, der kommer noget. Psykologer er god til det her. Terapeuter er god til det her. Men jeg vil nævne en mand, som jeg kender. Han er næsten 70, han kendt ham i 30 år cirka. Han har ikke det til sit at male og forsende. Han er en mand fra måske her. Så han mindst en gang om ugen er han et eller andet sted i landet, fordi nogle har bedt om hans hjælp til at mele imellem. Og det har været alt fra ægtefælder til familiefejder til problemer. Hvor der har sagt, okay, konkel, kan du komme og døme i blandt eller mællismer. Og på bander da ikke, om vi har bemærket. Der er nogen, der har gjort en sag ud af, at der er måske i nærheden, der har huset en bling mellem to bander. Det var ikke ulovligt du bare. Men nogen har gjort en sag ud af det. Fording, så her. Generelt, jeg tror ikke, det er en stor ting, at man blander sig i andre folks ting. Og man blander ikke andre folk ind i sine ting. Og det er måske det, der er barrier for, hvor mange konflikter de bliver løst. Lid længere syd på i Asien og i Afrika, der er det mest normale. Så kalder man på et ældre medlem i familjen, og siger, at det er bare ved, okay, er der konflikt, der er problem. Så kalder man på den ældre dame eller den ældre mand, som har noget lidt visdom og lidt tålmodighed, og så hjælper de med at løse problemet og for solen folk. Ikke undertrykke men for solen og løse en konflikt. Så samfunds form og livsstil, den hjælper også ikke. Det må jeg være ærlig og sige. Vi har opdraget til, at vi skal passer selv. Og bland os uden om. Og vi forældre, vi skal bland os uden om. Men jeg synes ikke, vi skal gøre det. Jeg synes, vi skal gå imod den bølge, og bare sække næsten ind i de her ting og prøve at være for folk. Jeg kan lov jer det er en kæmpe læse, når man lige kommer igennem de første par lag, selvom jeg ikke har så meget erfaring, så er der lidt erfaring. Når man kommer igennem de første, benægtende lag hos de to stridende parter, så de tak nemlig for, at der er kommet en tredje par, for de har ikke kunne tage hold på løsningen. Når du kommer som tredje par, så kan du hjælpe med at tage hold på løsningen af en konflikt og forsøg. Så lad os genopleve konceptet. Accepterer ikke at blandere uden om, men bland jeg ind i tingene. Og starte med jer nærmeste, hvis der er en konflikt i blandt jer nærmeste i kender til, og I tror, I kan bidrage. Så prøv. Det kan sjældent gør ondt værd. Oftest kan det hjælpe. I bedste fald kan det hjælpe. Og så slår jeg op. Det er en ting at male, men nu er det bare blevet sådan en skjult reklamet, men der slår engang synligt. Jeg googlede bare og de her humankt, de laver mailing. Pit arbejde har vi også maler, når der er bygge folk, der ikke kan blive enige, så hender vi en maler og mediator. Og så skal de døme i millionsker ind dem to parter. Fordi altså, hvis man går i retten, så koster endnu flere millioner, og så bliver man rigtig uvender. Så hender man en maler. Så de her laver forretningskonflikter, eller ming i forretningskonflikter, mærling i samarbejdskonflikter. Og interessant nok, fordi det synes jeg er lidt fjernt i dansk kontekst. Generationskte konflikter. Så konflikter mellem generationer, for det er en ting. Så det her, det hjælper med det, og så er der i privat livet, som de skriver den sidste virkant, og det er, det ser så selv. Nabos drider, og hvad står der sager, eller i forbendelse med skillsmæssigt, altså i ægteskaber. Det er en ting, og det er en god ting. Og vi skal praktisere det noget mere, og holde med at pas sig selv så meget som vi går og gør. Fordi ofte så kommer der noget bedre ud af at blandser i de her sager. Og det, som vi læser i de her vers og de her beretninger, det er jo, at det løfter os i rang hos alt. For ikke at sige i samfundet. Folk vil jeg sagt nemlig. Man vil få noget bland under vejs, og det kan være nogen blive store på en undervejs, men hvis det lykkedes, så ville det blive værdsat. Men selvom mennesker ikke vil værsætte, så han værsætter det. Det får vi at videt. Så lad os prøve at tage det til her. Hvis ikke vi er nogen, der er normalt. Hvis vi lader vennerne være uvinder i for lang tid, så lad os være nogle af dem, der begynder at tage håll en forningsport lidt tidlig. Det var alt hvor jeg havde sige, jeg går lidt over tid, men så bare tæt og løber, så skal jeg lige vise jer, at I skal have mulighed for at skande, så ikke vende den. Og nogar. Så bliver holdt i det den 2. marts. Festen foregår den her gang i morskens lokaler. Jeg tror. Jeg tror også, man har billet sig til at lukke vejen her, så man kan have nogle både uden for også. Men der har brug for nogle frivillige hænder. Så hvis man gerne vil gøre noget godt for sig selv og nogle børn i dejlig var, som bliver solsket og tørvær, og varet sikkert. Så skal kun at udføre formular for det er anskaning eller opsætning af tældet i hjælpe med give en give den skærk. Tak for lyging. Så kan det her, at lærende.